Billedet på sidehoved
  • Otterup Realskole
Billedet på sidehoved

SFO - Regnbuen søger 2 pædagogmedhjælpere til førskole

 

 

Otterup Realskole er en privatskole med 239 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse. I SFO- Regnbuen og Solstrålen er der tilmeldt 63 børn fra børnehaveklasse til 3. klasse, fordelt i to afdelinger.

1. marts starter 20 forventningsfulde førskolebørn i mini-SFO. Vi søger i den forbindelse:

2 pædagogmedhjælpere på 28 ugentlige timer/beskæftigelsesgrad på 76 %

Stillingerne er tidsbegrænset i perioden: 1. marts til 5. juli 2019. Arbejdstiden er nogle dage delt i morgen/eftermiddagsmodul, på aftenmøder og fordelt i mini-SFO og SFO.

Det øvrige personale består af afdelingsleder, 2 uddannede pædagoger og to pædagogmedhjælpere.

Vores fælles mål er, at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel, rum til fordybelse samt en positiv og udviklende tid i mini-SFO og SFO. 

 

Vi vægter venskaber, ansvarlighed, tryghed, gensidig respekt og en genkendelig hverdag meget højt. Desuden har hver klasse tilknyttet et team af lærere og pædagoger, så vi sammen sikre det enkelte barns trivsel og udvikling bedst muligt. 

Vi forventer, at du

  • har fokus på trivsel og udvikling blandt børnene trods en travl hverdag  
  • er initiativrig, kreativ, og god til at samarbejde
  • brænder for at igangsætte aktiviteter, især fodbold og musik
  • gerne har erfaring fra lignende job
  • er åben og troværdig med et positivt sind og vægter god kontakt til børn og forældre meget højt
  • er fleksibel, nærværende, og en inspirerende sparringspartner med humor

 

Overenskomst: BUPL og Danmarks Privatskoleforening for det pædagogiske personale ved frie grundskoler.

 

Ansøgningsfrist er tirsdag den 15. januar 2019 kl. 12.

Ansøgningen stiles til Otterup Realskole, Jernbanegade 33, 5450 Otterup.  Eller på mail: [email protected] 

 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 30. januar 2019.

Inden endelig ansættelse kræves en godkendt børneattest/straffeattest.

 

Er du ikke kontaktet inden d. 1. februar, er stillingen besat til anden side.

 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til SFO-leder:

Janet Nikolajsen telefon 63 82 11 66